Jagten i Vesteuropa findes i mange former, og hver jagtform tiltrækker sin egen type jæger. Fra dem, der søger den ultimative intensitet med bue, til trofæjægeren, der tålmodigt holder øje over agerlandet i håbet om at få chancen for en råbuk én gang i livet.

På trods af forskellene i metoder og vildt deler alle jagtformer et fælles grundlag: en stærk og lang tradition samt en dybt forankret kulturarv.

af Joe Byrne

Billeder: Sunny Thorpe -Thorpecreek Imagery

Tag det sure med det søde

En forståelse

I Storbritannien har spaniels i deres mange varianter i århundreder været brugt til at finde og støde vildt til gryden. Denne jagttradition lever stadig i bedste velgående i dag, hvor mænd og kvinder primært træner springer- og cockerspaniels til at arbejde under egen bøsse. Det er et partnerskab mellem jæger og hund, som ikke kan kopieres eller efterlignes.

Kort sagt handler rough shooting om at jage med sin hund gennem varieret terræn og bevoksning for at bringe vildt på skudhold. Det kan være jagt på fasaner og duer i brombærfyldte krat og langs markkanter i det sydlige England eller på åbne, kaninrige hedeområder længere mod nord. Rough shooting står i kontrast til den klassestruktur, der ofte forbindes med driven shooting – den mest udbredte form for hagljagt i Storbritannien – og giver mulighed for deltagelse på tværs af alder og erfaring. Nogle, der er vokset op på landet, lærer at jage over hund allerede i en tidlig alder, mens andre først opdager passionen senere i livet, ofte efter de er gået på pension.

Selvom grundideen er enkel, kræver arbejdet med en spaniel til rough shooting vedvarende dedikation. Succes følger med en dybere forståelse af, hvordan din spaniel tænker og arbejder. Samtidig kræver det indsigt i, hvordan forskelligt vildt bevæger sig og overlever i landskabet - i skiftende vejr og under forskellige typer dækning.

Det er sjældent en jagt for godt vejr - og endnu sjældnere for den ubeslutsomme. De største oplevelser viser sig ofte på de koldeste vintermorgener, dybt nede i stejle slugter. Det er også værd at huske, at hvis glæden ved jagt udelukkende ligger i at trykke på aftrækkeren, er rough shooting næppe noget for dig. Den største belønning findes i samarbejdet og forbindelsen mellem hund og fører.

Men hvis du investerer tiden i at lære håndværket og giver din spaniel den dedikation, den fortjener, findes der få oplevelser i naturen, der kan måle sig med at jage over sin egen hund i godt selskab.

Som ved enhver form for jagt spiller udstyret en vigtig rolle - men ved rough shooting er intet vigtigere end hunden ved dine fødder.

Det har han fra sin mor

At finde den rette partner

Når du vælger en partner til rough shooting, bør du gøre alt for at give dig selv de bedste forudsætninger for et godt match. Du ville næppe bruge timer i kuperet terræn på hjortejagt sammen med én, du ikke bryder dig om - og på samme måde ønsker du ikke at bruge værdifuld tid på at arbejde med en hund, der ikke helt besidder de egenskaber, du har brug for.

Heldigvis har spanielopdrættere i Storbritannien gennem generationer forfinet racerne via prøver og konkurrencer, hvilket har skabt et solidt genetisk fundament af spaniels, der er både arbejdsivrige og velegnede til formålet.

Avl er et omfattende emne med mange holdninger, og jeg vil ikke gå i dybden her. Ser man på helheden, giver en hvalp med stærk feltprøvebaggrund (FTCh) – særligt på tævelinjen – en god chance for arbejdsvilligt blod.

Efter min vurdering får man den bedste værdi og størst sandsynlighed for succes ved at vælge en velavlet springer spaniel-hanhund. Hanhunde er typisk billigere, lettere tilgængelige, og den gennemsnitlige springer spaniel er generelt særdeles kompetent til rough shooting på et højt niveau.

Når du vælger den enkelte spaniel, bør du se efter egenskaber hos forældrene, som forhåbentlig er givet videre. Vigtigst af alt er arbejdsvilje - ofte opsummeret som “drive”. Ligesom hos mennesker kan en hvalp være født med en naturlig arbejdslyst. Du har brug for en hund, der drives af vildt, udviser mod i alle typer dækning og aktivt ønsker at arbejde. Denne egenskab kan ikke trænes frem - derfor er avlsvalget afgørende.

Ud over drive bør du søge ærlighed. En ærlig hund ønsker at gøre det rigtige for sin fører og søger ikke konstant selvbelønning. For hver smule drive bør der følge endnu mere ærlighed i arbejdet.

Når din partner er valgt, skal du forvente at bruge mellem 18 måneder og to år på træning for at opnå et sikkert og pålideligt niveau. Min klare anbefaling er at søge hjælp hos en erfaren træner og selv være parat til tidlige morgener og ændrede prioriteter. Når du åbner kenneldøren med geværet i hånden, bør hunden være rolig i opflugt, rolig ved skud og allerede have erfaring med apporteringsarbejde på både fjer og pels. Hunden skal reagere præcist på fløjte- og stemmekommandoer og søge i et systematisk mønster inden for skudhold.

Ethvert træningstrin, der springes over eller ikke er tilstrækkeligt indarbejdet, vil næsten altid afsløre sig - ofte første gang det virkelig gælder - og kan forårsage varig skade på den videre træning.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har brugt nok tid på træningen, har du sandsynligvis ret. Her kan en erfaren træner tilføre stor værdi ved at vurdere, om hunden reelt er klar til opgaven.

At mestre dækningen

At lære håndværket

At arbejde en spaniel i rough shooting kan for nogle være klodset, mens det for andre er ren kunst. At bruge tid sammen med erfarne jægere, før du selv tager din hund med i marken, kan fremskynde læringen markant og hjælpe dig med at træffe bedre beslutninger og begå færre fejl.

Der er dem, der brager gennem dækningen med hunden et sted i nærheden - og dem, der arbejder metodisk og tager hensyn til både hundens instinkter og vildtets adfærd, mens de holder hunden effektivt inden for skudhold. De mest erfarne får arbejdet til at se ubesværet ud; hundene virker næsten forbundet med en usynlig snor, og ladet på bilen er sjældent tomt. Det er disse personer, du bør bruge tid sammen med - med åbne ører.

Forskellige typer dækning kræver forskellige tilgange. I tæt brombærkrat er det ofte effektivt at sende hunden ind, mens skytten står klar på siden. På grund af tætheden må hunden ofte presse vildtet frem, indtil det enten flyver eller løber, hvorefter den sætter sig i opflugt og afventer skud og kommando. I lavvandede grøfter eller slugter med lyst græs og star kan skytten i stedet placere sig højere i terrænet, mens spanielen arbejder lavt nede i dækningen. Denne taktik giver ofte de bedste skudmuligheder og udnytter hundens arbejde optimalt.

Vildtet

At forstå byttet

For at lykkes med rough shooting er det afgørende at forstå, hvordan vildtet opfører sig i forskellige typer dækning og under skiftende vejrforhold. Ofte vil vejret diktere, hvordan vildtet bruger terrænet, og her kan sund fornuft anvendes.

Som udgangspunkt vil hårdt vejr få vildtet til at søge ly. Koldt og vådt vejr holder ofte fugle og andet vildt i tættere dækning, mens mildere temperaturer betyder, at vildtet oftere opholder sig i mere åbne områder. Af den grund er det ofte en fordel at arbejde spanielen i koldere vejr, da dette “holder” vildtet i den dækning, hunden arbejder i.

Dækningstypen spiller også en rolle. Ved jagt i dækafgrøder vil fugle som fasan og agerhøne ofte gå foran - og ikke sjældent vende tilbage gennem linjen. Uden et jævnt tempo og metodisk arbejde kan vildtet let smutte forbi uden at give skudchance.

Ved kaninjagt i hvidgræs, star og hedeland skal man være særdeles grundig. Enhver græstue kan skjule en kanin i sit “sæde” - et lille hulrum, hvor kaninen ligger trygt. Over tid vil en dygtig hund lære dette og systematisk afsøge hver plet. For en spaniel findes der få ting, der er mere tilfredsstillende end en morgen på kaninjagt.

Med tiden og regelmæssige ture vil både du og din hund blive bedre til at forstå vildtets adfærd. Du vil lære at føre din spaniel mere effektivt, og hunden vil tilpasse sin arbejdsform i takt med sin erfaring.

Fært for næsen

At forstå fært og vind

Evnen til at finde vildt er spanielens største styrke. At stole på næsen, forstå fært og lokalisere vildt øger ikke blot chancen for udbytte, men er også en stor del af oplevelsen ved at arbejde spaniel. At stå over en hund, du selv har trænet, med geværet i hånden, mens den pludselig bryder sit søgemønster for intenst at følge frisk fært, er noget af det mest fascinerende ved hundearbejde. En velavlet hund vil hurtigt – nogle gange øjeblikkeligt – forstå, hvad næsen er til for.

Med denne evne følger et ansvar for føreren: at forstå, hvordan man bedst udnytter næsen. To hovedfaktorer påvirker, hvordan fært når hundens næse.

For det første spiller vejr og temperatur en afgørende rolle. Tørt og varmt vejr holder dårligt på fært, da der mangler fugt til at binde lugten til underlag og vegetation. Disse forhold kan gøre det svært for spanielen at finde vildt. Køligere og mere fugtigt vejr skaber ofte ideelle forhold, mens kraftig regn og hårdt vejr igen kan reducere færtens kvalitet. Med erfaring lærer man at aflæse disse forhold.

Den anden – og måske vigtigste – faktor er vinden: dens styrke og retning. En dygtig rough shooter fører sin hund i forhold til vinden, hvilket påvirker både søgemønster og valg af angreb på dækningen. Ideelt set bør vinden komme imod hundens næse, så fært føres direkte ind i søget, samtidig med at risikoen for, at vildtet lugter dig først, mindskes. Rough shooting byder dog sjældent på perfekte vindforhold, og derfor må føreren tilpasse både håndtering og forventninger.

I ren modvind forventes det, at hunden slår fra side til side med fært konstant over søget. Ved medvind bør en god spaniel derimod slå frem og derefter vende tilbage mod føreren, så den omdanner medvinden til sin egen modvind. En spaniel, der naturligt mestrer dette, er et tydeligt tegn på god avl og solid træning og noget af det mest tilfredsstillende at opleve som rough shooter.

Opsummering

At forstå og arbejde i tråd med spanielens oprindelige formål er en dimension af jagt, som ofte undervurderes af dem, der ikke har investeret tiden. Rough shooting er givende selv på sine dårligste dage og tilbyder et bånd mellem jæger og hund, som sjældent findes andre steder i moderne jagt.

De, der har viet sig til denne jagtform, er velsignet med historier om den umulige skovsneppe, der alligevel blev apporteret, og deler minder med venner om de bedste jagtspaniels, der er kommet og gået gennem et helt liv. Som jagtform er rough shooting bæredygtig og demokratisk – ikke begrænset af klasse og ikke afhængig af størrelsen på pengepungen.

Har du tålmodigheden til træningen og lysten til at lære noget, du ikke finder andre steder, kan du være med til at holde denne tradition levende i dette århundrede.